Om mig

Tilgang

Ingen mennesker er ens, og det skal terapi heller ikke være. Jeg arbejder med fokus på dine specifikke udfordringer, og jeg tilpasser derfor altid terapien efter dine behov.

Jeg er primært inspireret af ISTDP, en psykodynamisk tilgang, der tager udgangspunkt i, at vi alle gennem livet udvikler mønstre og forsvarsmekanismer, der ofte har været helt nødvendige og en meningsfuld måde at passe på os selv på, i svære situationer. I terapien ser vi på, hvordan disse mønstre påvirker dig i dag, og om de måske kan stå i vejen for det liv, du ønsker at leve. En vigtig del af ISTDP er også opmærksomheden på, hvad der sker her og nu mellem os i rummet – og det bruger jeg aktivt i arbejdet med dig.

Jeg er desuden optaget af, hvordan vi mennesker håndterer overvældende og svære oplevelser, og jeg arbejder generelt traumeinformeret med de mennesker, der kommer hos mig.

Jeg har også erfaring med kriminalpræventivt arbejde med både unge og voksne. Er du myndighed, organisation eller anden instans med behov for psykologisk bistand på dette område, er du velkommen til at række ud - jeg indgår gerne i et samarbejde.

← Tilbage til Om mig